Page 28 - Kender du Bibi
P. 28
Bibi Smith
1986
Da jeg var barn, var jeg ofte træt af mit navn. Jeg er vokset op på Djursland i et
28 område, hvor mange københavnske 60’er-hippier flyttede ud for at oprette kollekti-
ver og få jord under fødderne. Som barn føltes det tydeligt, at min familie var ander-
ledes. Vi brugte for eksempel ikke så mange penge på tøj, vi genbrugte hinandens
og skelnede ikke mellem drengetøj og pigetøj. Mange troede i en periode, at min
søster, Aja, var en dreng, der hed Ejner. Måske var det derfor, at min yndlingsfarve
i mange år var rød.
Mine forældre kom altid for sent, og især min mor var meget udadvendt og gav
altid knus til alle. Kort sagt, vi skilte os ud. Der gik ikke lang tid, før folk fandt ud af,
at Bibi rimer på hippie, og mit øgenavn blev derfor Hippie-Bibi. Det var irriterende,
for jeg ville bare gerne være et normalt barn.
Jeg fandt engang en meget gammel bog, der hed ‘Bibi’. I bogen var der et tegnet
billede af en lyshåret pige med blå øjne. Hun så sød ud, og jeg kan huske, at jeg
tænkte, at det faktisk var muligt at være flot, selvom man hedder Bibi. Med tiden
blev jeg mere glad for mit navn, og jeg tror på mange måder, det har været og
stadig er med til at forme mig.

